Biodiversitet er fundamentet for livet på jorden, desværre står denne livsrigdom over for alvorlige trusler i dag. Lyngby-Taarbæk Kommune vil gå foran i bestræbelserne for at beskytte biodiversiteten, så generationer kan opleve den samme skønhed som i dag.
At arbejde for mere biodiversitet er afgørende, fordi alle levende organismer, både dyr og planter, spiller vigtige roller, der direkte påvirker vores livskvalitet. Selvom vi måske ikke altid er opmærksomme på det, udfører de funktioner som optagelse af CO2 og rensning af luft og vand. De hjælper også med at styrke kystlinjer mod ekstremt vejr. Udover disse praktiske fordele tilføjer biodiversitet skønhed og rekreative muligheder til vores landskab.
Desværre er biodiversiteten truet, og det ses tydeligt i tabet af arter. En betydelig andel af danske pattedyr, fugle og sommerfugle er i fare for at forsvinde. For eksempel er 22% af danske pattedyr, 37% af danske fugle og 35% af danske sommerfugle sårbare. Det er afgørende, at vi handler nu for at bevare og styrke biodiversiteten. Når en art forsvinder, er den tabt for altid. Derfor er det vigtigt at tage skridt til at beskytte vores naturlige mangfoldighed og sikre, at alle organismer fortsat kan udføre deres vigtige funktioner i økosystemet.
På baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2020-2050 har kommunen tilsluttet sig et forpligtende samarbejde under Charter for Biodiversitet i Arealplejen, ligesom der er udarbejdet en handleplan for biodiversitet, som hedder Vildere Lyngby-Taarbæk 2030.
I 2022 har Lyngby-Taarbæk Kommune, i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning, DTU og Lyngby Almene Boligselskab, forpligtet sig til at øge biodiversiteten på kommunens arealer ved at tilslutte sig Charter for Biodiversitet i Arealplejen. Med dette initiativ tager vi lokal handling mod de globale udfordringer med faldende biodiversitet. Aftalen bliver ført ud i livet gennem et biodiversitetsnetværk af medarbejdere, hvor viden og erfaringer bliver delt. Biodiversitetsnetværket står for efteruddannelse af driftsmedarbejdere og fælles styrkelse af levesteder og spredningskorridorer, som går på tværs af kommunale og private arealer.
Vildere Lyngby-Taarbæk 2030 beskriver de handlinger, der frem mod 2030 skal realisere målene om øget biodiversitet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Med udgangspunkt i Bæredygtighedsstrategi 2020-2050, Charter for Biodiversitet i Arealplejen og de eksisterende kerneområder for biodiversitet i kommunen er 5 indsatsområder udvalgt.
Handleplanen vil årligt blive fulgt op af en statusopgørelse for indsatserne, samt en redegørelse for det kommende års prioriterede indsatser.
Indsatserne i arealplejen for øget biodiversitet bygger på fælles viden om naturvenlige driftsmetoder og om værdifulde naturområder i og omkring Lyngby-Taarbæk Kommune samt hvilke områder, der forbinder dem. Det fælles grundlag gør det muligt for både organisationer, kommune og borgere at skabe sammenhæng og støtte op om hinandens indsats.
I Lyngby-Taarbæk har vi allerede store grønne arealer med høj biodiversitetsværdi, der er udlagt til naturformål. For at understøtte udbredelsen af levesteder for arter i og omkring kommunen, vil vi øge og bevare grønne naturlige områder, som indgår i spredningskorridorerne mellem områder med høj biodiversitetsværdi.
Omstillingen til naturvenlig drift af grønne arealer indebærer ændring af arbejdsmetoder. I indsatsen for øget biodiversitet uddanner vi medarbejdere i naturvenlige driftsmetoder og øget viden om og forståelse for hvorfor arealplejen skal ændres.
Vidensdeling af erfaringer med biodiversitet i arealplejen kvalificerer og skaber sammenhæng mellem indsatser der hjælper biodiversiteten. Med et fælles erfaringsgrundlag på tværs i LyngbyTaarbæk sikrer vi, at erfaringer med biodiversitetsarbejdet ikke går tabt, men skaber læring og viden.
Vi understøtter den fælles biodiversitetsindsats ved at kommunikere hvad tiltagende betyder for biodiversiteten. Vi skaber synlige og konkrete tiltag, der kan bidrage til inspiration og læring om biodiversitet både på offentlige arealer og i private haver.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil styrke indsatsen for de biologiske kerneområder og spredningskorridorer ved at udføre den nødvendige pleje af udpegede Natura 2000-områder som Furesø, Frederiksdal Storskov, Lyngby Åmose, Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave. Derudover skal biodiversitet prioriteres højere ved næste revision af fredningsplejeplaner for at bevare og udvikle naturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier. Langs Mølleåens bredder skal der være fokus på skånsom vedligeholdelse, som tager hensyn til åens rolle som levested og spredningskorridor. Til sidst skal overvågning af den kemiske og økologiske tilstand i Lyngby Sø dokumentere effekten af indsatser mod overløb og guide fremtidige forbedringer for søens økosystem.
Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med at udarbejde kvalitetsbeskrivelser for alle grønne arealer. Kvalitetsbeskrivelserne skal være med til at driften bedre kan tilpasses de enkelte arealer, og give bedre mulighed for at løfte biodiversiteten. Derudover arbejdes der på at implementere mere naturvenlig drift, som blandt andet naturgræs med selektiv slåning, afbrænding, udsåning af urter, udlægning af dødt ved og veteranisering, af træer. Målet er, at det samlede areal, der driftes naturvenligt, skal være på 180 ha i 2050. Derudover skal biodiversitetshensyn også vurderes i forbindelse med forpagtning af kommunale arealer.
Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer borgerne i biodiversitetsbevarelse gennem flere formidlingsinitiativer. Skilte med piktogrammer og QR-koder skal opsættes ved biodiversitetsvenligt plejede arealer og informere om biodiversitetstiltagene. Derudover tilbyder Naturskolen i Raadvad undervisning i biodiversitet til folkeskoleklasser. Online platforme og årlige arrangementer som Naturforum opfordrer virksomheder og borgere til at deltage i biodiversitetsfremmende tiltag. Samtidig formidler Blå Flag arrangementer ved Taarbæk Havn viden om havets liv, som kommunen i regi af Øresundsvandsamarbejdet arbejder for bliver beskyttet.
Lyngby-Taarbæk Kommune implementerer en række tiltag for biodiversiteten i vores planer og politikker. Gennem evaluering af planlægningsværktøjer som "Biofaktor" og "Vildhedsskala" integrerer kommunen øget fokus på beplantning og vild natur i byområder i udviklingsplaner og anlægsprogrammer. Ved kommende revisioner af kommuneplanen skal det undersøges, hvordan biodiversitet kan integreres yderligere i fysisk planlægning, med fokus på sikring af grønne områder og bynatur. Derudover arbejder vi på at få udarbejdet en ny træpolitik, der prioriterer biodiversitet, inkluderer bevarelse af gamle træer, kapning af grene som alternativ til fældning, og fremme af hjemmehørende danske træarter ved nyplantninger. Ved klimatilpasning af spildevandssystemet, reducerer kommunen sammen med Lyngby-Taarbæk Forsyning udledningen af opblandet regn- og spildevand. Her skal løsninger som lokal afledning af regnvand og separate systemer for regnvand implementeres. I klimatilpasningsindsatsen arbejder kommunen generelt for at integrere regnvand som ressource i byens rum, med fokus på grønne og blå løsninger, der kan fungere som levesteder for biodiversitet, herunder regnvandsbassiner som potentielle levesteder for padder.
Lyngby-Taarbæk Kommune engagerer sig aktivt i Charter for Biodiversitet i Arealplejen. Dette netværk omfatter både kommunen, private virksomheder, samt lokale organisationer og foreninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derudover realiseres vores naturplejeinitiativer i nært samarbejde med lokale organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og græsningslauget ved Brede. Her fokuseres der på områder som bekæmpelse af invasive arter og opvækst af træer og buske vores særlige naturområder, samt græsning med får og kvæg i udvalgte områder som den grønne kile vest for Tordals Mose og ved Brede. Kommunen støtter også grønne borgerfællesskaber og foreninger, der aktivt bidrager til projekter med positiv effekt på biodiversiteten. Bl.a. hjælper kommunen med at skabe forbindelser mellem aktive borgere og grønne fællesskaber.
Kommunen ønsker at øge biodiversiteten, både offentligt og privat, frem til 2050. Læs om mål 2a her.
Mindre regnvand skal ryge i kloakkerne, hvor det belaster kloaksystemet. Læs om mål 2b her.
Flere ejendomme, der ifølge en samfundsøkonomisk vurdering bør sikres mod oversvømmelse, bliver hvert år sikret. Læs om mål 2c.
