Gå til hovedindhold
Du er her:

Faskiner

Faskine er en løsning til håndtering af regnvand, der tilbyder en miljøvenlig tilgang til at opmagasinere og nedsive vand ved, under og efter regnskyl. 

En faskine er et hulrum eller en kasse i jorden, der kan bestå af plastkasketter/sten/eller lignede, og bruges til at opmagasinere og nedsive regnvand ved, under og efter regnskyl. Regnvandet ledes fra befæstede arealer, såsom tage eller terrasser via tagrender/nedløbsrør eller andet til faskinen, hvorefter det nedsives i jorden udenom kloaksystemet. Hastigheden af nedsivningen er afhængig af flere faktorer såsom jordtype og hvor kraftigt et regnskyl der er tale om, hvor meget regn der er faldet på forhånd og har mættet jorden. 

Faskiner kan etableres ved at købe færdigproducerede plastkasketter bestående af perforerede plastrør, der er graves ned det ønskede sted i haven. Det er også muligt selv at etablere en faskine ved at grave en rende der fyldes med lecasten eller småsten indpakket i geotekstil, inden der fyldes jord på. En faskine kan se ud på mange måder.

Det er vigtigt at være opmærksom på de afstandskrav, der findes til hvor faskinen må placeres i forhold til bygninger og skel. Du kan læse mere her.

Det er også vigtigt at undersøge, om din grund er egnet til nedsivning af regnvand. Hvis jorden er meget leret eller hvis grundvandet står højt, kan det give problemer, hvis du etablerer en faskine. Det er derfor altid en god idé, at lave en infiltrationstest for at teste forholdene på din grund.  

Faskine

Kommunen har lavet et kort over potentiel nedsivning. Hvis din ejendom ligger i et grønt eller gult område, er der umiddelbart mulighed for at nedsive regnvand. I røde områder er der ikke mulighed for at nedsive regnvand. 

Husk at kortet kun vejledende, da lokale forhold kan gøre sig gældende. Derfor vil en infiltrationstest afklare forholdene på din grund.

Yderligere information om faskiner findes på: https://www.ltk.dk/borger/bolig-og-byggeri/dit-hus-og-grund/regnvand#:~:text=Regnvand