Gå til hovedindhold
Du er her:

Lyngby-Taarbæk Kommune: Bæredygtigt Pilotprojekt på Ulrikkenborgsplads

Lyngby Handelsforening har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet et pilotprojekt på Ulrikkenborg Plads, så kunderne kan blive opmærksomme på, hvilke bæredygtige initiativer hver butik tager.

Verdensmål i vinduerne

Lokale butikker, restauranter og caféer har vurderet, hvilke af FN’s 17 verdensmål de fokuserer på i deres drift og vareudbud, og de Verdensmål klæbes op i butiksvinduet.
Inde i butikken vil du kunne høre mere om deres specifikke indsats.

Målet med at gøre verdensmålene synlige i butikkerne, er dels at øge borgernes bevidsthed om butikkernes engagement i klima og bæredygtighed. Men også at øge borgernes egen bevidsthed og indkøbsvaner.

Hvad er FN's Verdensmål? 
FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. FN's Verdensmål består af 17 mål og 169 delmål. Målene fungerer som en fælles global retning for regeringer, erhvervsliv og civilsamfund. 

Du kan læse mere omkring FN's 17 verdensmål her: FN's 17 Verdensmål

 

Nedenfor kan du læse om de deltagende handelsdrivende og hvordan de hver især bidrager til klima og bæredygtighed 

Ulrikkenborgs plads

  • Antik Urmager Nils Kuni’s v/Ann Chao

    Urmageren fokuserer på social bæredygtighed ved at yde personlig service hjemme hos kunderne og sikre høj kvalitet.

    Verdensmål: Mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst).

    Adresse: Engelsborgvej 4, 2800 Kongens Lyngby

  • Café The Roots

    Café The Roots arbejder for den grønne omstilling gennem affaldssortering og samarbejder med Restaurant Gordion om social bæredygtighed ved at ansætte unge medarbejdere. Caféen fokuserer på at reducere madspild ved at justere produktionen efter efterspørgslen.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 13 (Klimaindsats).

    Web: https://www.dagensmenu.dk/the-roots-kongens-lyngby 

  • Danmission Genbrug Lyngby

    Danmission Genbrug arbejder for at hjælpe fattige og udsatte i både Danmark og udlandet ved at donere overskuddet fra deres genbrugsbutikker.

    Verdensmål: Mål 1 (Afskaf fattigdom) og Mål 10 (Mindre ulighed).

    Web: https://danmission.dk/genbrugsbutik/lyngby/

  • Enlil Bageri

    Enlil Bageri producerer økologisk wienerbrød og brød, og overskydende produkter gives til bosteder. De samarbejder med Madoasen, en non-profit organisation, der bekæmper madspild og hjælper med billig mad. Arbejdsmiljøet er også prioriteret højt.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 2 (Stop sult).

    Adresse: Ulrikkenborg Pl. 10D, 2800 Kongens Lyngby

  • Forst & Jagthuset

    Forst & Jagthuset, en outdoor-butik med fiske- og jagtudstyr samt beklædning, har et stærkt fokus på social bæredygtighed. De tilbyder arbejdspladser til både unge og ældre, hvilket fremmer generationsmødet og diversiteten i erfaringer. Butikken er aktiv i lokale loppemarkeder og støtter ungdoms- og friluftsklubber med udstyr og rabatter. Desuden har de sorteret deres pap i 15 år.

    Verdensmål: Mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion).

    Web: https://forstogjagthuset.dk/ 

  • Frisør – Hair by Rochester

    Hair by Rochester bruger de mikrofiberhåndklæder, veganske produkter og genbrugsemballage. De ansætter praktikanter og sikrer et godt arbejdsmiljø, hvilket også afspejles i kundernes positive oplevelse.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst).

    Web: https://hairbyrochester.dk/ 

  • Møbelhåndværkeren

    Møbelhåndværkeren genopretter brugte møbler ved brug af svanemærkede materialer og har et samarbejdsværksted i Ballerup. De er også aktive med affaldssortering.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 13 (Klimaindsats).

    Wen: https://mh-s.dk/ 

  • Restaurant Gordion

    Restaurant Gordion mindsker madspild og bruger LED-belysning samt genbrugsmaterialer til interiøret. De fremmer også social bæredygtighed ved at ansætte unge og sikre et godt arbejdsmiljø. Derudover samarbejder de med andre lokale butikker om udeservering og affaldssortering.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), Mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst) og Mål 13 (Klimaindsats).

    Web: https://www.gordions.dk/ 

  • Singh Kiosk

    Singh Kiosk fokuserer på at reducere papirforbrug og genbruge, hvor det er muligt. De affaldssorterer og tilpasser indkøb efter efterspørgslen for at undgå spild. Kiosken bruger LED-lys drevet af grøn energi.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 7 (Bæredygtig energi).

    Adresse: Ulrikkenborg Pl. 2, 2800 Kongens Lyngby

  • TexPert – Vaskeri

    TexPert Vaskeri bruger svanemærkede og økologiske produkter i et lukket system uden farlige stoffer. De genbruger bøjler og poser, og tøj, der ikke hentes, sendes til genbrug.

    Verdensmål: Mål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og Mål 13 (Klimaindsats).

    Web: https://texpert.dk/ 

Kommunens arbejde med verdensmålene

Lyngby-Taarbæk Kommune integrerer FN's verdensmål i deres strategier for at fremme klima og bæredygtighed. Læs mere i kommunens bæredygtighedsstrategi og kommunens DK2020 klima plan

Med dette pilotprojekt på Ulrikkenborgsplads vises vejen for, hvordan lokale aktører kan bidrage til en bæredygtig fremtid ved at integrere FN's verdensmål i deres daglige drift.