Gå til hovedindhold
Nyhed

Ulrikkenborgsplads' som spændende Pilotprojekt

Arbejdsgruppen for ansvarligt handelsliv og deres samarbejdspartnere er blevet enige, om at tage det næste skridt i retning af en mere bæredygtig handelspraksis i Lyngby-Taarbæk Kommunen med et nyt og ambitiøst pilotprojekt på Ulrikkenborgsplads.

Ulrikkenborgsplads' unikke butikker

Ulrikkenborgsplads i Lyngby-Taarbæk Kommune er kendt for sine charmerende specialbutikker, der skaber en unik atmosfære for besøgende og lokale. Disse butikker har nu muligheden for at indgå i en spændende bæredygtig rejse, der sigter mod at gøre det bæredygtige valg mere synligt for kunderne.

 

Pilotprojektets vision

Pilotprojektet på Ulrikkenborgsplads er ikke kun en indsats for at gøre butikkerne mere bæredygtige, men også for at engagere lokalsamfundet og skabe bevidsthed om bæredygtighed i Lyngby-Taarbæk Kommune. En af de mest spændende idéer i projektet er at omforme det hjørne, hvor blomsterbutikken tidligere lå, til et sted hvor der kan laves showroom og inspirationsrum. Dette rum vil være åbent for borgere, medarbejdere og ledere, der ønsker at forstå, hvad bæredygtighed betyder for Lyngby-Taarbæk kommune.

bæredygtig shopping

Handelsforeningens Engagement

Handelsforeningen, der også er repræsenteret i arbejdsgruppen for ansvarligt handelsliv, har bidraget med værdifulde forslag til projektet. Et af de mest spændende forslag er at etablere en torvedag på Ulrikkenborgsplads, hvor fokus vil være på overskudsvarer og produkter. Dette initiativ vil gøre det muligt for butikkerne at undgå at smide deres varer og produkter ud, samtidig med at de forlænger produkternes levetid, hvilket er en central del mod en bæredygtig hverdag.

 

BID Samarbejde for Succes

Projektet har også tænkt sig at samarbejde med Business Improvement District som bliver forkortet og omtalt som BID, til at komme med deres tidligere erfaringer med at etablere arrangementer med butikker i Lyngby. Dette samarbejde forventes at skabe en synergi, der vil føre til positive og bæredygtige resultater for både butikkerne, de handlende og borgerne i området.

Ulrikkenborgsplads' pilotprojekt for ansvarligt handelsliv er en spændende mulighed for at fremme bæredygtighed, engagere lokalsamfundet og styrke samarbejdet mellem butikker og lokale. Projektet viser, hvordan en lille plads i en by kan have stor indflydelse på fremtiden, når det kommer til at tage ansvar for miljøet og skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Ansvarlig handelsliv - ul