Til workshop om tøj: For nemt at købe nyt
Al tøjet i bunden af skabet er spild af ressourcer og penge. 8.C på Fuglsanggårdsskolen i Virum havde tema om bæredygtigt tøj
Al tøjet i bunden af skabet er spild af ressourcer og penge. 8.C på Fuglsanggårdsskolen i Virum havde tema om bæredygtigt tøj
Prøver af polyester, hamp, bomuld og andre materialer der bliver til tøj, gik fra hånd til hånd mellem eleverne på 8.c på Fuglsanggårdsskolen i Virum, der holdt workshop om bæredygtigt tema. Her kunne eleverne både blive klogere på deres eget forbrug og finde ud af, hvornår tøj kan kaldes bæredygtigt.
Det er svært at vælge bæredygtigt, hvis ikke man også kender lidt til den naturvidenskabelige baggrund, siger Rachel Kollerup, der har arbejdet med bæredygtigt tøj de seneste 10 år. I denne uge har hun kørt workshops om bæredygtigt tøj med 8.a og 8.b. som en del af teknik- og naturfag. I dag er turen så kommet til c-klassen. Timen starter med, at alle eleverne rutinemæssigt afleverer deres smartphones i en holder på forreste bord.
Er der nogen, der køber tøj på mobil eller computer? spørger Rachel Kollerup. En skov af hænder ryger i vejret.
Det er en del af modefirmaernes strategi, fortæller hun. De ved, det er nemt for os at handle sådan. Hun spørger eleverne om deres erfaringer med at købe tøj på nettet:
Det er svært at mærke kvaliteten, når man ikke kan mærke tøjet, mener Cecilie.
Jeg bruger meget det samme tøj hele tiden, men har meget, jeg slet ikke bruger. Så sælger jeg det, fortæller Olivia.
Det gælder om at undgå impulskøb og i stedet købe færre ting, man så virkeligt gerne vil gå i, foreslår Rachel Kollerup.
Ingen workshop uden gruppearbejde. Hver gruppe i 8.c. får et skema, hvor de kan bedømme hvert materiale ud fra hvor meget vand det bruger og CO2, det producerer i alle led i sit liv som produkt. Og Rachel Kollerup har prøver med på alle materialerne, som går på tur mellem grupperne – inklusive et strå af en hampeplante, hun knækker og trækker fibertråde af foran eleverne.
Nu kommer naturvidenskaben på banen, og der bliver livligt snakket om forbrug af vand, ”fornybare ressourcer” og olie. Det bruges til at fremstille polyester, som godt halvdelen af al tøj i dag fremstilles af.
Plastic kan ikke nedbrydes. Der er lige så meget plastik i havene, at det svarer til hele Australiens areal, siger Rumle. Flere elever er også optaget af de arbejdsforhold, tøjet er produceret under.
Det er nærmest slavearbejde, når de fattige laver de riges tøj, siger Cornelius.
Eleverne i 8.c er også optaget af, hvad man som forbruger kan gøre anderledes.
Jeg arver en del af mit tøj fra min storebror, og det tror jeg, man skal blive bedre til, siger Rumle.
Mange vil gerne købe tøj i genbrugsbutikker, men det er begyndt at blive meget dyrt. Det er ærgerligt, men også godt det er blevet moderne, så flere gør det, siger Cecilie.
Ja, man vil hellere købe nyt end genbrug, når det er blevet så dyrt, siger Helena. Men priserne falder, hvis mere smides til genbrug, mener hun. Begge piger mener klart, at bedre mærkning af tøjet ville være en stor hjælp for forbrugeren.
Klassens lærer Amina Mukhtar sætter en YouTube-video på storskærmen, der tydeligt genklang hos eleverne. Youtuberen Jasmin Lind viser nogle af sine impuls-tøjkøb frem, som hun har fortrudt. Og der er mange. ”What I am dooo-iing? spørger hun og viser bunkevis af farvede bukser frem, hun aldrig går i og bh’er, hun ikke længere kan passe. Selvom Jasmin ikke direkte snakker bæredygtighed, så åbner videoen med hende en diskussion blandt eleverne i klassen om klædeskabet, der er fyldt med tøj – og alligevel kan man ikke finde noget at tage på.
Hvad er det, Jasmin vil sige? spørger Rachel Kollerup.
At man skal tænke over, hvad man køber, svarer Olivia. - Særligt når man vi er i voksealderen.
Og nu runder vi af med en kahoot, siger Amina, der til daglig underviser i fysik og kemi. Eleverne flyver op og henter deres mobiltelefon. De ved udmærket, hvad en kahoot er og det er sjovt. En quiz på storskærm, hvor man logge på og svarer på mobilen. Der er ti sekunder til at svare på hvert spørgsmål om bæredygtigt tøj. Det bølger så lidt frem og tilbage på skærmen, hvem der har flest rigtige. Og så er der frikvarter.
Halvdelen af al tøj, der afleveres til genbrug, slet ikke når til bøjlerne i genbrugsbutikkerne. Kvaliteten er så dårlig, at det ryger videre til genanvendelse - det bliver altså lavet om til andre produkter.
Men teknologien til at genanvende tøj er ikke er på plads endnu. Derfor risikerer endnu mere tøj at ryge direkte til Vestforbrænding, hvis ikke der er købere til det indsamlede tøj af mere ringe kvalitet, som forarbejdes til kludetæpper, fyld i bilsæder etc.