Gå til hovedindhold

Princip c: Vi skaber rammer for fælles ejerskab

Netværk og partnerskaber

I Lyngby-Taarbæk Kommune ser vi nye netværk og partnerskaber som en del af løsningen, når vi skal bidrage til de nationale klimamål og kommunens egne bæredygtighedsmål. Derfor sætter vi rammer, så mange forskellige aktører på tværs af sektorer, brancher, generationer, etnicitet og sociale skel kan tage fælles ejerskab til en bæredygtig omstilling. Vi understøtter, at civilsamfund, forvaltning, handel, erhvervsliv og institutioner i fællesskab fremmer bæredygtighed, for sammen kan vi skubbe på projekter, som ingen af sektorerne kan virkeliggøre alene. Vi opfordrer til, og indgår i, partnerskaber, og vi hjælper med samarbejdsmodeller, der gør forandring mulig både i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Vi understøtter en kultur, hvor nye netværk og vidensdeling skaber mere bæredygtige, levende og attraktive lokalsamfund samt konkrete Lyngby-Taarbæk-løsninger med stor værdi for borgere og virksomheder.

 

Spor A og B
Udsnit af illustrationen "sammen om et bæredygtigt Lyngby-Taarbæk"

Fællesskaber, der understøtter bæredygtighed

Omstilling til et mere bæredygtigt samfund kræver både teknologiske løsninger og nye sociale netværk, der bidrager til forandring. Borgere, lokale fællesskaber og foreninger er kompetente aktører, der med stor gennemslagskraft kan bidrage til den bæredygtige udvikling. Kommunen understøtter mangfoldige former for fællesskab og frivillighed, hjælper nye netværk på vej og gør det let (for forbrugere, borgere, frivillige, foreninger, udbydere, teknologiejere og myndigheder) at deltage i omstillingen, inden for strategiens fokusområder. Nye former for frivillige fællesskaber vil modnes med rod i borgernes egne ønsker og behov

Det vil vi gøre

  • Lyngby-Taarbæk kommune støtter overordnet tiltag, der styrker fællesskaber for borgere, foreninger, netværk og virksomheder, hvor man kan mødes om initiativer, der bidrager til et mere bæredygtigt Lyngby-Taarbæk
  • Vi prioriterer vidensdeling og formidling på bæredygtighedsområdet i kommunikationen med borgere, virksomheder og institutioner. Og vi tager initiativ til nye tværgående netværk og fora med henblik på at hjælpe hinanden ind i den grønne omstilling og skabe nye bæredygtige løsninger sammen.
  • Ved uddeling af kommunale midler (som fx § 18-midler eller kulturmidler) tilskynder vi ansøgere til fx at have fokus på FN’s Verdensmål, og stiller krav til bæredygtigt indkøb af mad, emballage osv. Dele af puljer kan i perioder prioriteres til ansøgninger, der fokuserer på at understøtte FN’s Verdensmål, Bæredygtighedsstrategiens mål el. lign.
  • Vi er som kommune proaktive og indgår i partnerskaber med lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger og handel. Løbende revurderer vi hvilke nye samarbejdsinitiativer, der kan bidrage til, at nye aktører inviteres ind i arbejdet med innovation og omstilling på strategiens fokusområder. Fx samarbejder vi med virksomheder om at kortlægge udnyttelsen af overskudsvarme i fjernvarmenettet
  • Sammen med andre kommuner i regionen udfordrer vi i Lyngby-Taarbæk kommune barriererne for fjernvarmeudbygning, bl.a. gennem det regionale netværk Energi på Tværs
  • I samarbejde med fx Frivilligcentret, Folkeoplysningudvalget, FIL og andre paraplyorganisationer vil kommunen afsøge, hvordan vi kan engagere (endnu) flere borgere i den grønne omstilling.
  • I dialog med det eksisterende foreningsliv gør vi bæredygtighedsstrategien praktisk og let for foreningerne, så strategien bliver et konkret og håndterbart oplæg til nye handlinger med miljø- og klimamæssigt fokus
  • I samarbejde med fx Vidensbyen og Handelsforeningen vil vi samle og dele de gode Lyngby-Taarbæk historier om bæredygtighed.
  • Vi vil løbende videndele med DTU ift. at sikre en bæredygtig drift af bygninger, infrastruktur og grønne arealer.
  • Vi vil bringe lokale aktører som fx Vidensbyen, DTU, Handelsforeningen og Folkeoplysningsudvalget sammen om den bæredygtige omstilling, så vi kan inspirere hinanden, og gøre brug af hinandens kompetencer