Verdenssamfundet står i en miljø- og klimasituation, der kalder på handling - også i kommunerne. Meget tyder på, at jo længere vi venter med at handle, jo dyrere vil løsningerne blive - globalt, nationalt og lokalt. Derfor er det vigtigt at handle nu.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil bidrage til at modne nye virksomheder og fællesskaber, der understøtter fremtidige generationers muligheder for at beskytte naturen, fordi den er vores livsgrundlag. Der skal findes de bedste løsninger for at håndtere vand, affald, forbrug, energi og transport og tages skridt til at forandre vores mønster og adfærd som forbrugere og borgere, som vi tænker bæredygtighed ind i vores hverdag.
Strategien "Sammen om et bæredygtigt Lyngby-Taarbæk" tager udgangspunkt i store udfordringer, man peger også på positive muligheder for at tage fat, hvor der endnu er et stort handlerum. Når kommunen tager et medansvar for de samfundsmæssige udfordringer og bruger mulighederne klogt, kan det føre til mere velfærd, færre udgifter på serviceområderne og højere livskvalitet.
Bæredygtighedsstrategien bygger på FN’s 17 verdensmål1 , der adresserer globale udfordringer. Danmarks Statistik og 2030-panelet, har netop offentligjort 197 nye danske målepunkter for at gøre FN’s 17 Verdensmål danske. Næste version af Lyngby-Taarbæk Kommunes Bæredygtighedsstrategi vil søge at indrage de nationale målepunkter som indikatorer for strategiens målopfyldelse. Kommunerne og det lokale engagement er afgørende for at fremme arbejdet med FN’s verdensmål.
De 17 verdensmål tager udgangspunkt i et bæredygtighedsbegreb, hvor man ser på miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i sammenhæng. Tilgangen peger tilbage til den oprindelige definition på bæredygtighed fra Brundtland-rapporten fra 1987, og FN’s miljø- og udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992. Allerede her var målet at sikre, at handlinger i dag ikke bringer fremtidige generationers muligheder og behov i fare. Dette er grundlaget for bæredygtighedsarbejdet i Lyngby-Taarbæk.
Denne bæredygtighedsstrategi tager udgangspunkt i de udfordringer, der viser sig på miljø- og klimaområdet: CO2, klima, biodiversitet, affald og ressourceforbrug. Det fokus afspejler, at vi som dansk velfærdskommune bidrager til de globale udfordringer med et højt forbrug og et stort miljøaftryk per person, og derfor også sætter ind for at tage ansvar her. Men det er samtidig en forudsætning i strategien, at løsningerne er forbundet med samfundets sociale og økonomiske strukturer. Derfor går social og økonomisk bæredygtighed på tværs af strategiens fokusområder.
Sociale fællesskaber, partnerskaber og lige adgang til uddannelse og arbejdsmarked, ser vi som nødvendige forudsætninger for, at vi kan skabe en bæredygtig forandring. Omvendt vil vi igennem helhedsorienterede løsninger også tilstræbe, at klima- og miljømæssige tiltag skaber værdi og bedre muligheder for borgerne på sociale områder: sociale fællesskaber, sundhed og trivsel, uddannelse og innovative økonomiske tiltag. Derfor har strategien også mål, der relaterer sig til social velfærd, og den henviser til mål og indsatser i de strategier, der allerede er på social-, sundheds-, uddannelses- og kulturområdet.
Kommunernes rammebetingelser for bæredygtighedsarbejdet forventes løbende at blive justeret af både EU og nationale initiativer, ligesom erfaringer fra andre kommuner og nye teknologier kan forme den måde, vi ser udfordringer og løsninger. Vi er ydmyge overfor bæredygtighedsudfordringernes omfang og kompleksitet, men forbliver handlingsorienterede og åbne i vores samarbejder. Vi søger aktivt at påvirke udviklingen ved at demonstrere gode løsninger, hvor vi kender dem, og efterspørge løsninger, hvor de mangler. Den større sammenhæng er også en central tanke i FN’s verdensmål med løftet ”leaving no one behind”. For denne strategi betyder det, at vi på den ene side skal tage et lokalt ansvar og udvikle lokale løsninger, og samtidig skal vi tænke i helheder og se ud over kommune- og landegrænser.
