I Lyngby er elbiler mere populære end nogensinde
Elbilen har for alvor cementeret sin position som det foretrukne valg blandt private bilkøbere i Lyngby-Taarbæk.
Elbilerne stod for hele 93,5 procent af de nye personbiler, der blev registreret i Lyngby-Taarbæk Kommunes husholdninger i de første seks måneder af 2026. For erhvervsmarkedet er historien en helt anden: Her halter virksomhederne fortsat efter privatmarkedet, når det gælder den grønne omstilling af bilparken.
I årets første seks måneder blev der registreret 712 nye personbiler i husholdningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket er 2,5 procent flere end i samme periode i 2025. Første halvår blev afrundet med juni måned, hvor der blev indregistreret 140 nye personbiler – en stigning på 7,7 procent sammenlignet med juni sidste år.
Elbilerne dominerer bilsalget
Elbilerne fortsætter med at dominere bilsalget i 2026. I årets første seks måneder blev der indregistreret 666 nye elbiler i de private husholdninger i Lyngby-Taarbæk. Det er en stigning på 20,7 procent i forhold til samme periode i 2025. Elbilerne udgør dermed 93,5 procent af alle nyregistrerede personbiler i kommunen.
I juni alene blev der indregistreret 133 nye elbiler i husholdningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Fald i antallet af benzinbiler
I samme periode er antallet af nyregistrerede benzindrevne personbiler faldet markant. I første halvår blev der kun indregistreret 34 nye benzindrevne personbiler i de private husholdninger i Lyngby-Taarbæk, hvilket svarer til et fald på 72,4 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Danmarks Statistik - BIL53: Nyregistrerede motorkøretøjer efter område, køretøjstype, brugerforhold og drivmiddel
"Lyngby-Taarbæk har en klar ambition i Kommunens klimaplan om at reducere CO₂-udledningen, og her spiller vare- og persontransport en væsentlig rolle. Både virksomheder og borgere i kommunen kan træffe grønnere valg, når det gælder transport. Jeg har selv valgt at skifte benzinbilen ud med en elbil, og det føles utroligt tilfredsstillende at vide, at mit valg er med til at reducere min personlige CO₂-udledning. Lige nu træffer mange borgere det samme valg, og samlet set kan det være med til at gøre en reel forskel for vores klimaaftryk og den grønne omstilling i Lyngby-Taarbæk.”
Erhvervsmarkedet halter fortsat efter i den grønne omstilling
Mens elbilerne dominerer privatmarkedet, går omstillingen langsommere på erhvervsmarkedet. I første halvår af 2026 blev der registreret 1.886 nye personbiler til erhvervsbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvilket er 31,3 procent flere end i samme periode året før.
I første halvår af 2026 udgjorde benzindrevne personbiler fortsat hovedparten af nyregistreringerne til erhvervsbrug med en andel på 66 procent, mens elbiler kun tegnede sig for 8 procent af de nye erhvervsbiler.
Udviklingen varierede på tværs af køretøjer i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af nyregistrerede benzinbiler steg med 3,8 procent, mens registreringerne af dieselbiler steg med 588,6 procent sammenlignet med første halvår af 2025. Samtidig steg antallet af nyregistrerede elbiler med 14,5 procent. Hybridbiler gik tilbage med 74 procent.
Danmarks Statistik - BIL53: Nyregistrerede motorkøretøjer efter område, køretøjstype, brugerforhold og drivmiddel
”Kommunen kan ikke løse den grønne omstilling alene. Vi kan være med til at skabe de rammer, der gør det lettere for borgere og virksomheder at træffe det bæredygtige valg. Når vi skal reducere de forbrugsbaserede udledninger i kommunen, skal det være nemt for den enkelte borger at vælge grønnere løsninger i hverdagen. "
Grøn omstilling i Lyngby-Taarbæk Kommunes egen bilpark
- I Lyngby-Taarbæk Kommune har man taget politisk beslutning om, at der pr. 4. marts 2021 udelukkende anskaffes eldrevne personbiler til Kommunens kørsel
- Arealdrift udskifter løbende biler og øvrige maskiner til eldrevne i det omfang, dette er muligt. Det kan være vanskeligt at skaffe eldrevne især tunge arbejdskøretøjer til snerydning mm
- Til orientering er der stadig nogle af Kommunens biler, der kører på benzin, idet man har besluttet at beholde velfungerende
Udviklingen i ladeinfrastruktur for transport i Danmark
Bestanden af personbiler efter drivmiddel i Danmark
Bestanden af elbiler udgjorde 592.600 stk. eller 20,2 pct. af alle personbiler ved udgangen af marts 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 205.000 stk. eller 53,0 pct. siden marts 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden marts sidste år er der 84.000 eller 4,9 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Bestanden af elbiler er nu højere end bestanden af dieselbilerne, som ved udgangen af marts udgjorde 565.400 stk. Den samlede bestand af personbiler er øget med 2,1 pct. i forhold til marts sidste år og udgør nu 2,932 mio. personbiler. Læs mere her...