Gå til hovedindhold
Bæredygtighed

I januar 2026 blev der kun indregistreret én benzindrevet personbil i kommunen

Danmark befinder sig midt i en markant omstilling af transportsektoren. Elektrificeringen af bilparken accelererer, drevet af politiske målsætninger, teknologiske fremskridt og ændrede forbrugsvaner. Hvor benzin- og dieselbiler tidligere dominerede vejene, er elbiler nu ved at blive det naturlige valg for både borgere og virksomheder, når der skal investeres i et nyt køretøj.

Indhold

    Borgerne i Lyngby-Taarbæk køber ikke længere fossildrevne personbiler

    I Lyngby-Taarbæk Kommune er skiftet til elektriske personbiler nået et niveau, hvor privat indregistrerede fossildrevne personbiler næsten er forsvundet fra nyregistreringerne. I januar 2026 blev der kun indregistreret én benzinbil i kommunen, et tydeligt signal om, hvor hurtigt udviklingen er gået.

    Ser man tilbage til 2023, var billedet et helt andet. Her blev der privat indregistreret omtrent lige mange benzinbiler og elbiler, hvilket afspejlede en overgangsfase, hvor fortsat stadig tøvede med at skifte teknologi. Vendepunktet kom primo 2024, hvor elbiler for første gang begyndte at overhale benzinbiler i månedlige nyregistreringer. Siden da er forskellen kun vokset.

    "Tallene fra Lyngby-Taarbæk viser, hvordan fremtidens bilmarked i Danmark kommer til at se ud."

    Direktør Kasper Graa Wulff, Lyngby-Taarbæk Kommune

    Nyregistrerede personbiler i Lyngby-Taarbæk Kommune per måned (Danmarks Statistik)

    Elektrificering af den samlede bilpark i Danmark

    På landsplan er elektrificeringen også i fuld gang. Ifølge de nyeste tal pr. 1. januar 2026 udgør elektriske personbiler 19 % af den samlede bilpark i Danmark.

    Personbiler driver udviklingen med over 540.000 elbiler ud af knap 2,9 millioner biler, svarende til samme andel på 19 %. For varebiler er elektrificeringen mindre fremskreden, hvor lidt over 21.000 ud af cirka 343.000 er elektriske – svarende til 6 %. Lastbiler halter endnu længere efter med omkring 1.600 el-lastbiler ud af godt 44.000, hvilket giver en andel på 4 %.

    Tallene viser, at omstillingen er længst fremme i persontransporten, mens tungere transport stadig er i en tidligere fase. Det skyldes blandt andet højere omkostninger, teknologiske begrænsninger og større krav til rækkevidde og opladning.

    ”Udviklingen peger entydigt i retning af, at elektrificeringen vil fortsætte på tværs af alle køretøjstyper i de kommende år.”

    Direktør Kasper Graa Wulff, Lyngby-Taarbæk Kommune

    Elektrificeringen på tværs af alle køretøjstyper i Danmark (Mobility Denmark)

    Udviklingen i ladeinfrastruktur for transport i Danmark

    En afgørende forudsætning for elektrificeringen på tværs af alle køretøjstyper er en velfungerende ladeinfrastruktur. I følge Drivkraft Danmark er der sket en markant udvikling i både antallet af ladestandere og i høj grad også den effekt, de kan levere.

    I 2023 var 350 kW-ladere blandt de mest avancerede på markedet. Allerede i 2024 blev 400 kW standarden for nye hurtigladere, hvilket reducerede opladningstiden betydeligt og gjorde elbiler mere attraktive til længere ture.

    I 2025 blev de første 500 kW-ladere installeret, hvilket markerede endnu et teknologisk spring. Disse ladere muliggør ekstremt hurtig opladning, forudsat at bilerne kan modtage effekten. I 2026 forventes næste skridt, hvor ladere på 600 kW eller mere begynder at blive implementeret.

    ”Denne udvikling må tolkes sådan, at borgerne ikke længere ser opladning som en betydelig barriere og at elbilen ses som et fuldt brugbart alternativ i hverdagen og på lange strækninger. Jeg håber, at Lyngby-Taarbæk Kommunes arbejde med at gøre ladning mere tilgængeligt for alle i kommunen, har medvirket til denne udvikling.”

    Direktør Kasper Graa Wulff, Lyngby-Taarbæk Kommune

    Fremtidens EV-charging station "tankstation"

    Udfordringer ved udmøntning af infrastrukturaftaler og kapacitet i elnettet

    Selvom elektrificeringen af transportsektoren går hurtigt, er der fortsat væsentlige udfordringer, særligt når det gælder udmøntningen af infrastrukturaftaler og kapaciteten i elnettet skriver Energinet. Udbygningen af ladeinfrastrukturen kræver ikke kun investeringer i selve ladestanderne, men i høj grad også i den bagvedliggende elinfrastruktur.

    En central udfordring er, at elnettet mange steder ikke er dimensioneret til den hastigt stigende efterspørgsel fra især hurtigladere med meget høj effekt. Installation af ladere på 400–600 kW stiller store krav til både lokale transformerstationer og det overordnede distributionsnet. Det betyder, at projekter ofte forsinkes af lange sagsbehandlingstider, begrænset netkapacitet eller behov for omfattende opgraderinger.