Gå til hovedindhold

Længe leve tøjet

Grønne Nabofællesskaber inviterer til en hyggelig og inspirerende dag med tøjreparation, kreative workshops, tøjbyttemarked og masser af fællesskab. Har du en yndlingstrøje med hul på albuen? Et par bukser, der trænger til en kærlig hånd? Eller et skab fuldt af tøj, du ikke længere bruger? Så kom og vær med til Længe Leve Tøjet – en dag, hvor vi sammen giver tøjet nyt liv!

Trænger dit yndlingstøj til en kærlig hånd? Eller har du tøj i fin stand, som bare ikke længere er yndlings, som du vil bytte til noget andet? Så kom til LÆNGE LEVE TØJET, hvor vi bytter tøj og reparerer med fokus på visible mending.

Det sker søndag d. 17. januar 2027 kl. 12.00 - 16.00 i Fuglevad Mølle, Møllevej 4, Kongens Lyngby. Dørene åbner kl. 11.45.

Med visible mending bliver reparationerne en synlig dekoration af tøjet, der giver det nyt liv og udtryk.

WORKSHOPS

Der vil være to workshops med inspiration til forskellige måder at lave synlige reparationer af tøj. Medbring gerne tøj med huller eller pletter, som du vil reparere. Mere info følger, når vi har syet programmet færdigt.

TØJBYTTEMARKED

Under hele arrangementet er der et tøjbyttemarked, hvor du frit kan aflevere dit aflagte tøj og tage det, du forelsker dig i blandt andres brugte sager. Vi tager imod tøj til både børn og voksne. Tøjet skal være funktionelt og uden huller eller skader, og du skal være klar til at give det videre. Overskuddet af tøj doneres til genbrug.

MAD & DRIKKE?

Vi giver gratis kaffe, the, vand og snacks, men ikke decideret mad, så spis gerne hjemmefra eller medbring en madpakke.

LÆNGE LEVE TØJET er arrangeret af Virum & Lyngby Grønne Nabofællesskaber