Fra forskning til konkret handling i kommunen
For at lykkes med den grønne omstilling samarbejder Lyngby-Taarbæk Kommune tæt med borgere, virksomheder, grønne organisationer samt videns- og forskningsinstitutioner. Særligt spiller forskningsinstitutioner som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en central rolle i arbejdet.
EU-finansiering som katalysator for kommunal klimahandling
Ligesom andre kommuner står Lyngby-Taarbæk Kommune over for betydelige klimaudfordringer, herunder øget nedbør, risiko for oversvømmelser og behovet for markante CO₂-reduktioner. Kommunen har samtidig forpligtet sig til at opdatere sin klimahandlingsplan, så den lever op til internationale mål om at blive CO2-neutral i 2050.
Deltagelse i EU-finansierede projekter og samarbejde med forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan bidrage til opfyldelsen af kommunens klimamål. EU-projekterne giver kommunen mulighed for at udvikle, teste og modne nye løsninger i nationale og internationale partnerskaber med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner. Samtidig styrker projekterne samarbejdet med DTU som en lokal og strategisk videnspartner.
Fra forskningsprojekt til strategisk klimaudvikling
I 2018, satte kommunen et mål om styrke klima-samarbejdet med DTU. Det ledte til deltagelsen i det fireårige internationale forskningsprojekt i energiplanlægning, FlexSUS. Den viden og det netværk, kommunen opnåede gennem EU-projektet, kombineret med DTU’s omfattende erfaring og professionelle ledelse af EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter, har banet vejen for en mere strategisk og systematisk anvendelse af EU-projekter, som bidrager til lokal klimahandling.
Forskning og forandring i den virkelige verden
Samarbejdet mellem forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby-Taarbæk Kommune udgør en stærk og gensidigt forstærkende symbiose. For forskerne fungerer kommunen som et testlaboratorium, hvor teoretiske modeller, data og metoder kan afprøves og kvalificeres i den virkelige verden. For kommunen betyder samarbejdet adgang til den nyeste viden, avancerede analyser og internationale forskningsmidler, som ellers ville være vanskelige at mobilisere inden for kommunale rammer.
Det er netop i krydsfeltet mellem EU-midler og samarbejdet med DTU, at kommunen har kunnet omsætte forskningsbaseret viden til konkrete klimaindsatser. Dette er realiseret i tre EU-finansierede projekter:
FlexSUS 2018-2023
Gennem FlexSUS har Lyngby-Taarbæk Kommune fået defineret nye energidistrikter, som var afgørende for kommunens Varmeplan for 2022–2030.
SCA+ 2020-2022
SCA+ dannede rammen for udviklingen af en fossilfri varmeforsyning til landsbyen Raadvad, som ligger uden for fjernvarmeområderne.
OPTIX 2025-2027
Gennem OPTIX screenes alle kommunens bygningers tage for mulig solcelle opsætning, ligesom en række almene boligafdelinger har fået tilskud til solcelle-screeninger. Hertil regnes på, hvordan lokal elproduktion og -forbrug kan gavne det nationale elnet bedst muligt.
Mod på flere EU-samarbejder
Erfaringerne med EU-finansierede projekter har givet Lyngby-Taarbæk Kommune både mod og faglige kompetencer til at engagere sig i nye EU-projekter. Hvor kommunen oprindeligt indgik i partnerskaber inden for energiområdet, er kommunen i dag også engageret i EU-projekter inden for grøn mobilitet, vandhåndtering og bæredygtigt forbrug. Deltagelsen i europæiske partnerskaber gør det muligt at arbejde langsigtet, lære af andre byer på tværs af Europa og omsætte veldokumenterede klimaindsatser til lokale løsninger. EU-projekterne fungerer dermed ikke blot som medfinansiering, men som en strategisk ramme, der understøtter kommunens ambition om CO₂-neutralitet i 2050.
Mål for energi og transport i Lyngby-Taarbæk Kommunes DK2020-klimaplan
Inden for energi- og transportområdet har Lyngby-Taarbæk Kommune i sin DK2020-klimaplan forpligtet sig til en række ambitiøse målsætninger. Kommunen arbejder for at reducere CO₂-udledningen med 90 % i 2030 sammenlignet med 1990 og at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig er målet, at energiforsyningen i kommunen – herunder el og varme – skal være fossilfri senest i 2035.
Derudover har kommunen sat konkrete mål for energieffektivisering med en reduktion af energiforbruget på 7 % i 2030 og 10 % i 2050 sammenlignet med 2018. På transportområdet er ambitionen at omstille transportsektoren til fossilfri drift senest i 2050.
I 2026 opstartes 3 nye EU-finansierede projekter, med kommunens deltagelse:
ALTHEA, der skal fremme brugen af cykler og offentlig transport, ledet Region Lombardia,ITA – med partnere på tværs af Europa.
WattReserve, et dansk-svensk projekt, der skal teste batteriløsninger på kommunale bygninger, ledet af Høje-Taastrup Kommune.
SMART-PEDs, der skal lave scenarier for CO2-neutrale bydele i Europa, ledet af Linköping Universitet.