Bag om varmeplanen og de nye energidistrikter
Lyngby-Taarbæk deltog for første gang i et EU-finansieret forskningsprojekt, da kommunen i 2018 gik ind i det internationale projekt Flexibility for Smart Urban Energy Systems (FlexSUS). Gennem FlexSUS har Lyngby-Taarbæk Kommune fået defineret nye energidistrikter, som var afgørende for udformningen af kommunens Varmeplan for 2022–2030.
Klimaudfordringer og behov for fossilfri løsninger
Ligesom andre kommuner står Lyngby-Taarbæk Kommune over for betydelige klimaudfordringer, f.eks. øget nedbør med risiko for oversvømmelser, hvilket understreger behovet for markante CO₂-reduktioner. Kommunen har samtidig ved tilslutning til DK2020-partnerskabet forpligtet sig til et mål om, at energiforsyningen inkl. el og varme skal være fossilfri senest i 2035.
Læs mere om DK2020-klimaplanen her.
EU-finansiering bidrager til lokal klimahandling
FlexSUS har givet Lyngby-Taarbæk Kommune adgang til både ressourcer og viden fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt internationale forskningspartnere. EU-finansieringen har fungeret som en katalysator for udviklingen af Lyngby-Taarbæk Kommunes varmeplan for 2022–2030.
Gennem FlexSUS har kommunen nemlig fået defineret nye energidistrikter for hele kommunen, hvilket var afgørende for, at Lyngby-Taarbæk som den første af Vestforbrændings fjernvarmekommuner kunne præsentere en færdig varmeplan for perioden 2022–2030.
Varmeplan 2022–2030 og nye energidistrikter
Energidistrikterne er udformet, så de udgør sammenhængende områder, der følger større veje, lokalplaner og grundejerforeningers afgrænsninger, og samtidig er nogenlunde ensartede med hensyn til bebyggelsestype.
Den planlagte fjernvarmeudbygning forventes at kunne dække cirka 98 % af kommunens samlede varmebehov, mens de øvrige områder får mulighed for lokale, kollektive varmeløsninger. Fjernvarme udrulningen er prioriteret ud fra kriterier som samfundsøkonomi, bebyggelsestæthed, bevaringsværdi og fredninger, alder på gasfyr samt afstand til eksisterende fjernvarmenet.
Fra DTU-forskning til forvaltningspraksis
FlexSUS har vist, hvordan forskningsbaseret viden kan omsættes til konkrete løsninger, der gør en forskel for både borgere og klima. Samarbejdet mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og DTU gennem EU-projekter skaber et stærkt fagligt fundament, som gør det muligt at planlægge og implementere klimaindsatser systematisk og effektivt. Varmeplanen og de nye energidistrikter er et tydeligt eksempel på, hvordan forskning og EU-finansiering kan omsættes til konkrete resultater i den virkelige verden.
EU-finansiering og internationalt samarbejde
Lyngby-Taarbæk Kommunes deltagelse i EU-projekterne er med til at styrke kommunens arbejde med den grønne omstilling og opnå kommunens klimamål, samtidig med at de sikrer de bedst mulige rammer for samarbejde med andre kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner på både nationalt og internationalt plan.
Projekterne indebærer finansiering til bl.a. at udvikle og afprøve nye løsninger, hvilket ikke blot gør det muligt at fremme lokale klimaindsatser, men også at bidrage til løsninger på europæiske klimaudfordringer.
Varmeplan 2022–2030
Den planlagte fjernvarmeudbygning forventes at kunne dække cirka 98 % af kommunens samlede varmebehov.
I de områder, hvor fjernvarme ikke er mulig, vil der i stedet blive arbejdet med lokale, kollektive varmeløsninger.
Kriterier for prioritering
For at sikre en gennemsigtig prioritering vurderes hvert distrikt ud fra en række kriterier, som hver gives en score fra 1 til 3. De vigtigste kriterier er:
- Samfundsøkonomi, som er afgørende for, om fjernvarmeudbygning er lovlig og rentabel
- Bebyggelsens tæthed, da tætte områder ofte har færre alternativer til fjernvarme
- Bevaringsværdi og fredninger, som kan begrænse mulighederne for andre opvarmningsformer
- Gasfyrsalder, hvor områder med mange ældre gasfyr prioriteres højere
- Afstand til det eksisterende fjernvarmenet, da nærliggende områder er lettere og billigere at tilslutte
Den samlede, vægtede score danner grundlag for den endelige prioritering, som er fastlagt i samarbejde mellem Kommunen og Vestforbrænding.