Fra gas til fjernvarme - en beslutning Lise aldrig har fortrudt
Politiske og miljømæssige hensyn var de vigtigste drivkræfter bag Lises skift til fjernvarme. Skiftet har betydet en beregnet besparelse på 2.450 kr. og 570 kg CO₂ om året. Skiftet har også bragt uventede fordele som minimal vedligeholdelse og mere plads i kælderen.
Et naturligt næste skridt for huset
Lise bor alene i sit rækkehus fra 1946, som gennem årtier har været hjem for flere generationer af familien. Gennem tiden har huset været opvarmet med både olie og gas, men for et par måneder siden blev det tilkoblet fjernvarme. Selvom gasfyret fungerede fint, var Lise ikke i tvivl om skiftet og synes det er ”rigtig dejligt at være kommet af gassen”.
For Lise skyldtes beslutningen om at komme væk fra gas først og fremmest politiske og miljømæssige hensyn. Hun ønskede en mere fremtidssikret varmeløsning og ser fjernvarme som et mere stabilt alternativ, da gas som energikilde gennem de senere år har været præget af store prisudsving. Beslutningen var nem for Lise at træffe, og processen viste sig at være både enkel og overskuelig. Med konverteringen til fjernvarme sparer Lise nu 2.450 kr. og 570 kg CO₂ om året sammenlignet med da hun havde gasfyr.
Processen startede med at Lise fik et brev om, at der nu kom fjernvarmen til området, og fra starten var hun ikke i tvivl om, hvad hun ville vælge. Hun havde allerede gjort sig tanker om, at gas ikke var den rigtige løsning på længere sigt, og vidste at gasfyret på et tidspunkt ville skulle udskiftes. Derfor føltes tilbuddet om fjernvarme som en oplagt mulighed og hun oplevede samtidig, at den attraktive økonomi i tilbuddet gjorde beslutningen endnu lettere.
En enkel og overskuelig proces
Fra det øjeblik Lise modtog brevet, oplevede hun hele processen som enkel, struktureret og overskuelig. For hende var beslutningen om at tilmelde sig nærmest truffet på forhånd, så da muligheden opstod, handlede det mest af alt om at vælge mellem de forskellige løsninger. Kort tid efter hun havde tilmeldt sig, lå kontrakten klar til underskrift i e-Boks, og også arealgennemgangen blev håndteret uden besvær. Hun blev løbende orienteret om de næste skridt og skulle ikke selv stå for koordinering.
Under etableringen af fjernvarme i området var der naturligvis perioder med gravearbejde og trafikale omlægninger, men det oplevede hun som en helt naturlig del af et projekt i den størrelse. Der var også mindre forsinkelser undervejs, men hun følte sig løbende velinformeret.
Selve arbejdet inde i huset oplevede hun også som hurtigt og ukompliceret. Installationen af den nye fjernvarmeunit blev gennemført på én dag. Fra den første information til den færdige installation oplevede hun, at der var styr på forløbet, og at hun hele tiden vidste, hvad der skulle ske. Derfor fremstår skiftet til fjernvarme for enkelt og langt mindre omfattende, end man måske kunne forestille sig.
Mere plads og mindre vedligehold
En af de ting, der har overrasket Lise positivt ved fjernvarmen, er hvor lidt den fylder. Tidligere optog både gasfyret og en separat varmtvandsbeholder en del plads i kælderen. Med fjernvarmen, er varmtvandsbeholderen ikke længere nødvendig. Samtidig valgte hun en fjernvarmeunit, som mod en mindre merpris kunne monteres på væggen. Den fylder mindre end standardløsningen og optager mindre plads end det gamle gasanlæg, hvilket ”er mega fedt”, tilføjer hun.
For Lise er pladsbesparelsen blevet en af de uventede gevinster ved fjernvarmen. Selvom det ikke var afgørende for beslutningen, er det noget, hun i dag sætter stor pris på, da kælderen er blevet mere anvendelig.
Lise har efter at være tilkoblet fjernvarme i en måned endnu ikke oplevet udfordringer med anlægget, og hun beskriver vedligeholdelsen som meget minimal og overskuelig, da fjernvarmen i høj grad passer sig selv. Det handler blot om at holde øje med vandtrykket og lufte radiatorerne ud ved behov. Da hun første gang var i tvivl om, hvordan det skulle gøres, fik hun hurtigt vejledning, og siden har hun oplevet systemet som meget brugervenligt. ”Det er jo bare at dreje på to ting og lukke igen”, fortæller hun.
En løsning hun helt sikkert anbefaler andre
Lise er ikke i tvivl om, at hun traf den rigtige beslutning, da hun sagde ja til fjernvarme. For hende handler fordelene både om klima, forsyningssikkerhed og økonomisk stabilitet. Hun oplevede selv de store udsving i gaspriserne og ser fjernvarme som en mere robust løsning, fordi energien i højere grad produceres lokalt og ikke er afhængig af importeret gas.
Samtidig vidste hun, at gasfyret på et tidspunkt ville skulle udskiftes. Da muligheden for fjernvarme opstod på attraktive vilkår, gav det derfor god mening at skifte allerede nu.
Lise anbefaler også løsningen til andre, der får muligheden. Ikke kun på grund af de miljømæssige fordele, men også grundet pladsbesparelse og den minimale vedligeholdelse i hverdagen. Som hun selv siger det, forstår hun slet ikke, hvis nogle vælger at takke nej til et så godt tilbud.
Lises største gevinster ved fjernvarme
- Slut med gas
- Mere stabil energiforsyning med mindre afhængighed af gaspriser
- Varme baseret på lokale og danske energikilder frem for importeret gas
- Enkel proces fra tilmelding til tilslutning
- Minimal vedligeholdelse i hverdagen
- Mere plads i kælderen efter fjernelse af gasfyr og varmtvandsbeholder
- Brugervenlig løsning, der passer sig selv
Læse flere historier om husejere der har takket ja til en energigennemgang af deres bolig