Gå til hovedindhold
Bæredygtighed

Brug dit tøj længere og skån miljøet

Tøjproduktion forurener, foregår ofte under uetiske forhold, og der findes ikke nyt tøj, der reelt kan kaldes bæredygtigt. Så hvordan får du et mindre belastende tøjforbrug? Få hjælp her.

Indhold

    Vil du have et mere bæredygtigt tøjforbrug, så husk, at det bedste du kan gøre, er at bruge det tøj, du allerede har hængende i skabet. Den største belastning sker i produktionsfasen. Derfor er det vigtigste, at du fokuserer på, at det tøj du allerede ejer bliver slidt op – enten af dig selv eller af andre, der kan få glæde af det. 

    Meget høje forbrug af tøj og andre tekstiler i Danmark

    Danskerne køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj og 2,3 kilo boligtekstiler og forbruget forventes at vokse med mere end 60 % frem mod 2030. Dertil kommer, at vi smider 16 kilo tekstil ud pr. person om året, til sammenligning smider EU-borgere i gennemsnit 11 kilo ud. Vi bruger hvert stykke tøj kun syv gange, før det mister sin plads i garderoben. Størstedelen af tekstilaffaldet bliver ikke sorteret og afleveret til genbrug, hvilket betyder at omkring 85 % ender i restaffald, hvor det ofte bliver brændt eller deponeret i stedet for genbrugt eller genanvendt. Det viser, at tekstilforbruget i Europa lægger et stort pres på miljø og ressourcer.

    En af verdens mest miljøbelastende industrier

    UN enviroment programme’s (UNEP) analyser vurderer at tekstil- og modeindustrien står for 8 % af verdens drivhusgasudledninger og 20% af den global spildevandsforurening stammer fra farvning og behandling af tekstiler. Det er den såkaldte ”fast fashion”, hvor nye kollektioner af billigt tøj rammer markedet med høj frekvens, er med til at holde både forbruget og presset på miljøet oppe.

    Der er ikke noget tøj, som reelt kan kaldes bæredygtigt. EU indfører snart nye regler, der forbyder virksomheder at bruge generelle påstande som “CO2‑neutral” eller “klimaneutral” i markedsføring, hvis de ikke er baseret på verificerbare data om produktets faktiske miljøpåvirkning. Formålet er at bekæmpe greenwashing og forhindre, at forbrugerne bliver vildledt af påstande, der giver et falsk indtryk af produktets klima- eller miljøeffekt.

    Genbrug og upcycling frem for affald

    Kommunen har en interesse i at sætte fokus på mindre miljøbelastende tøjforbrug, fordi tekstilforbruget i stigende grad påvirker både klima og affaldsmængder lokalt. Kommunerne har ansvaret for affaldshåndtering og arbejder samtidig med at reducere CO₂-udledninger og fremme en mere cirkulær økonomi. Når store mængder tøj hurtigt bliver til affald, øger det presset på de kommunale affaldssystemer og på miljøet som helhed. Ved at informere borgerne om at bruge tøjet længere, dele, genbruge, reparere og vælge produkter med lang levetid, også kaldet slow fashion, kan kommunen bidrage til at reducere både affald og klimaaftryk. Så hvis du vil købe nyproduceret tøj, så er det vigtigste at købe tøj i materialer, farver og snit, som du ved, du bliver glad for og derfor får brugt meget. 

    Mærkningsordninger på tøj kan bidrage til at øge tøjforbruget

    Mærkningsordninger og genbrugsbutikker kan være med til at opretholde et højt tøjforbrug, fordi de gør købet moralsk acceptabelt. Sagt på en anden måde, kan forbrugeren opleve, at et bæredygtigt valg – fx at købe mærket eller genbrugt tøj – retfærdiggør at købe nyt frem for at bruge det, man allerede har. Samtidig kan både mærkninger og genbrug skabe en falsk følelse af at gøre det rigtige, da mange forbrugere ikke har indsigt i produkternes reelle miljøpåvirkning. Dermed flyttes fokus fra at reducere forbruget til blot at ændre typen af forbrug, hvilket understøttes af, at det samlede tøjforbrug fortsat er stigende i EU.