Gå til hovedindhold
Nyhed

Har du en bæredygtig idé?

Ansøg om bæredygtighedspuljen – og vær’ med til at skab en bæredygtig omstilling i kommunen

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at inkludere borgerne i arbejdet med den bæredygtige omstilling. Derfor er det nu muligt at søge om op til 50.000 kroner til et bæredygtigt projekt, idé eller arrangement – og alle kan ansøge, både unge, gamle, studerende og virksomheder.

Eksempler på gode idéer kunne blandt andet være: energioptimering af skoler, virksomheder og andre institutioner, affaldsminimering på skoler og uddannelsesinstitutioner, idéer til klimatilpasning i kommunen og meget mere.

Bæredygtighed er meget mere end miljøet – men i høj grad også det sociale og økonomiske aspekt. Der kan derfor også søges om midler til sociale initiativer – der skal blot i ansøgningen redegøres for, hvorledes projektet påvirker de forskellige aspekter af bæredygtighed.

Der kan ansøges om puljen og læses mere her.

Har du spørgsmål til puljen kan du henvende dig til klimakoordinator Jakob Jespersen.

Elever præsenterer deres version af Fremtidens energibesparende skole, til Naturvidenskabsfestival 2018.
Elever præsenterer deres version af Fremtidens energibesparende skole, til Naturvidenskabsfestival 2018.