Tekstiler til tiden – Bæredygtigt tøj
Kom med, når Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer til en åben og gratis Klimahandledag i hjertet af Lyngby. I forbindelse med Danmarks nationale Klimahandledag samles borgere, lokale fællesskaber og Grønne Nabofællesskaber på Johannes Fogs Plads til en dag, hvor tekstiler bliver omdrejningspunktet.
Hvordan kan vi bruge det, vi allerede har?
Dagen sætter fokus på forbrug af tøj og tekstiler, da vores hverdagsvalg har stor betydning for klimaet. Programmet vil gøre dig klogere på hvorfor, hvor længe vi bruger tekstiler, har en betydning for klimapåvirkningen. Du vil igennem workshops og stande lære et udvalg af måder, man kan forlænge tekstilers levetid på. Både ved brug af lokale butikker til at reparere tekstilerne eller ved at upcyckle dem. Lokale fællesskaber og foreninger vil også stå til rådighed i løbet af dagen.
Uanset om du er nysgerrig, engageret eller bare har lyst til at opleve noget nyt, er du velkommen.
Hvad bliver man klogere på?
- konkret viden om tekstilers klimaaftryk
- praktiske alternativer til at købe nyt tøj
- større viden om tekstil reparation og lokale muligheder
- lokale fællesskaber og initiativer, du kan engagere sig i efterfølgende
Mere information og program følger.
Vil du også være med til at inspirere borgere med din erfaring og ekspertise inden for bæredygtigt forbrug af tekstil?
Så tøv ikke med at kontakte os på baeredygtighed@ltk.dk. Vi har stadig nogle standpladser tilbage.
Oversigt
- 26. apr. 2026
- 11:00 -16:00
- Johannes Fogs Plads, "Kulturtorvet", 2800 Kgs. Lyngby